Torsdag 24. september 2026
Bliv klogere på sundhed i tarmen
I samarbejde med Dråben i Havet inviterer vi til foredrag torsdag 24. september kl. 17.30-19.30.
Hvordan påvirker antibiotika de bakterier, der holder os raske?
Kan de mikroskopiske plastpartikler, vi dagligt udsættes for, påvirke vores tarmflora? Og kan der være en sammenhæng mellem nanoplast og udviklingen af antibiotikaresistens?
I dette fortæller Mia Damhus, cand.pharm. og ernæringsterapeut, om den nyeste forskning om samspillet mellem tarmens mikrobiom, antibiotikaresistens og nanoplast.
Tarmen er hjemsted for billioner af mikroorganismer, som spiller en afgørende rolle for vores fordøjelse, immunforsvar og generelle sundhed. Samtidig er tarmen et vigtigt reservoir for bakterier – også de bakterier, der kan udvikle resistens over for antibiotika. Ny forskning peger desuden på, at nanoplast kan påvirke tarmens økosystem og muligvis skabe betingelser, der fremmer udviklingen og spredningen af resistente bakterier. Selvom forskningen stadig er under udvikling, giver den anledning til vigtige spørgsmål om både miljø og folkesundhed.
I løbet af aftenen vil Mia Damhus blandt andet belyse:
- Tarmfloraens betydning for sundhed og sygdom.
- Hvordan antibiotika påvirker tarmens mikrobiom.
- Hvorfor antibiotikaresistens er en af vor tids største sundhedsudfordringer.
- Hvad nanoplast er, og hvordan vi udsættes for det.
- Hvad den nyeste forskning fortæller om forbindelsen mellem nanoplast, tarmflora og resistente bakterier.
- Hvad vi selv kan gøre for at understøtte en sund tarmflora og begrænse udviklingen af antibiotikaresistens.
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding – og alle er velkomne
Det foregår i Frederiksberg Centret på plan 4 ved siden af ZENZ, og der vil være drikkevarer, snacks og sandwich i pausen.
Foredraget er en del af en foredragsrække i september, se andre foredrag her:
3. september: Bliv klogere på sammenhængen mellem demens og nanoplast
10. september: Bliv klogere på den overstimulerede hjerne
17. september: Bliv klogere på longevity, sund aldring og stærke knogler
Foredragene skal bidrage med information om, hvad vi hver især kan gøre for at beskytte vores fysiske og psykiske sundhed i en forurenet verden – og inspirere til handling og bevidsthed for både os selv og miljøet.
Dråben i Havet ønsker at vise, at sundhed, fællesskab og miljøbevidsthed hænger uløseligt sammen.
Vi glæder os til at se dig!